Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Værløse Blue Hawks præsenterer ny cheftræner

Værløse Blue Hawks har deres nye cheftræner på plads i form af Jonas Sørensen, der kommer til klubben fra et trænerjob hos Falcons U19-herrer.

Foto: Heinzefoto

Ni dage var alt, Værløse Blue Hawks skulle bruge på at finde en erstatning til Mathias Madsen, der efter to år i spidsen tog afsked med klubben.

Fredag kunne Blue Hawks nemlig melde ud på Facebook, at de har ansat Jonas Sørensen som ny cheftræner.

”Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at lave en aftale med Jonas. Han er den helt rigtige profil til jobbet – og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han vil fortsætte vores gode talentarbejde baseret på de helt rigtige værdier. Og så er det en ekstra bonus, at Jonas kender klubben indefra, idet han virkede – først som hjælpetræner og siden som Head Coach – for herreholdet fra 2009-2012.” udtaler Jesper Hauge, eliteansvarlig for Værløse, til klubbens facebookside.

Jonas Sørensen kommer retur til Værløse efter en årrække, hvor han har været træner for Falcons U19-herrer.

Sørensen kommer til at tage over for Mathias Madsen, der gennem to sæsoner har opnået flotte resultater med det unge Værløse-hold. I begge sæsoner formåede Værløse at spille sig i Playoff B-finalen med én Playoff B-titel til følge.

Det er endnu uvist, hvad fremtiden for Mathias Madsen kommer til at byde på.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

Sæsonen er startet flyvende for Willas Møller, der kamp efter kamp viser sig flot frem, men for sin klub, Værløse, ser det en smule...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.