Torsdag aften står Danmark foran en svær opgave.
Danmark får i Farum Arena besøg af mægtige Serbien, viceverdensmestrene og de forsvarende bronzevindere fra de Olympiske Lege, og onsdag aften offentliggjorde Danmarks Basketball Forbund hvilke spillere, det danske landshold stiller op med.
Danmark må blandt andet undvære Iffe Lundberg og Shavon Shields. Sidstnævnte er helt ude af truppen på grund af skade.
Disse fravær har åbnet muligheden for, at landstræner Allan Foss kunne ryste posen, og det må man sige, han har, med udtagelsen af den blot 17-årige Marcus Møller.
Møller står således til at kunne få sin A-landsholdsdebut mod basketballmastodonten Serbien.
Danmarks trup til hjemmekampen mod Serbien består af:
Bakary Dibba
Marcus Møller
Sylvester Berg
Liam Churchill
Andreas Holst
Mads Bonde
Adam Heede-Andersen
Kevin Larsen
Frederik Drejer
Gustav Knudsen
Gustav Suhr-Jessen
Tobias Jensen
Udover EuroLeague-danskerne er de spillere, der sidder over: Darko Jukic, Jonathan Klussmann og Tomas Bjarkason.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)